Min bog Mindfulness for børn og unge – teori og praktiske øvelser giver en bred introduktion til begrebet og metoden ’Mindfulness’, og det beskrives, hvordan mindfulness er blevet indarbejdet i den vestlige verdens interventionsstrategier, og hvordan man inddrage mindfulnessøvelser i sit møde med børn og unge. I bogen giver jeg et bud på, hvordan man kan forstå sit arbejde med mindfulness til børn og unge indenfor en udviklingspsykologisk forståelsesramme. Derudover beskriver jeg i bogen forskellige interventioner, der trækker på mindfulness og som er blevet tilpasset til børn, unge og deres forældre.
Bogen giver en god baggrundsviden og et teoretisk udgangspunkt til både forældre, lærere, pædagoger, terapeuter/psykologer og andre voksne, der arbejder professionelt med børn og voksne. Samtidig har jeg lagt stor vægt på at videreformidle nogle konkrete øvelser, så ca. halvdelen af bogen er dedikeret til de praktiske øvelser, og hvordan man kan tilrettelægge en børnegruppe.
De mange inspirerende øvelser er ordnet i grupper med følgende overskrifter:
- Åndedrætsøvelser
- Sanseøvelser
- Krops- og bevægelsesøvelser
- Det indre trygge sted
- Sammenhæng mellem vejrtrækning, krop og sind
- Loving Kindness-øvelser (selvomsorgsøvelser)